Solstråle 1
......................................

I.B. Herning fortæller: 

For i 2001 brækkede jeg begge underarme ved et voldsomt cykelstyrt. Jeg havde på daværende tidspunkt færdiggjort min uddannelse som fysiurgisk massør, havde egen klinik, som stille og roligt ekspanderede, samt jeg var blevet ansat på en kiropraktisk klinik, hvor jeg efterhånden havde fået en pæn patientkreds op at køre.
 
Så det der skete den dag i januar for to år siden, det MÅTTE ikke ske: Og lige så væsentligt: Det skulle bare gå hurtigt med at vende tilbage til alle de dejlige mennesker, der havde brug for mine massagebe- handlinger. 

Nuvel, mine brud var placeret så "heldigt" at min muskulatur holdt dem helt pænt på plads (ingen gips) hvilket betød at jeg allerede 14 dage efter skadens indtræffen påbegyndte behandling af albueleddene med henholdsvis massage og e-akupunktur. 17 dage efter mit styrt kørte jeg bil igen, og 6 uger efter mit uheld var jeg atter klar til at modtage patienter. Små "mikrotrauner" havde dog samlet sig i muskelvævet omkring leddene, især fingerstrækkerne, hvilket afstedkom visse smerter, og ikke mindst forhindrede mig i at strække de to led helt igennem. Hos nogle mennesker går der op til et helt år, før mobilitetsgraden kan fastslås, nogle bliver aldrig optimalt fungerende igen. Bl.a. dem der ikke kommer i et fornuftigt behandlingsforløb.
 
Men SÅ skete der følgende: Jeg havde meldt mig på et kursus på Dansk Fysiurgisk Massageskole i Århus v/Kirsten Mogensen for at gennemføre uddannelsen som sportsmassør. Læreren (Chjalotte Nielsen) så på "staklen" (læs mig) og foreslog at vi brugte mig som "forsøgskanin" til de massagegreb og stræk, hun gerne ville lære os den dag. Jeg blev placeret på briksen, og fik de førnævnte "mikrotraumer" (de knap så iltforsynede områder/ affaldsmolekylesamlingerne) masseret og strakt stille og roligt igennem.
 
Den dag glemmer jeg aldrig: allerede før jeg tog hjem til Herning efter kursets ophør, var mobilitet i albueleddene ved at nærme sig det normale.
Mine arme var varme og trætte, og en fornemmelse af en ubegrænset styrke og energi fyldte mig. Jeg mødte mine patienter den efterfølgende mandag morgen med en vis spænding, for tænk hvis nu det var for godt til at være sandt ? Og hvilken "forfatning" ville mine arme være i efter en lang dag i klinikkerne. Men nej der havde ikke været noget at bekymre sig om, tværtimod!
 
Mine led fungerede igen som de skulle, rotationer og kraftbetonede greb var atter en selvfølge. Jeg er ikke i tvivl om, at behandlingen på fornævnte kursus var afgørende for mig. I det hele taget er effekten af blødvævsbehandling ofte imponerende.
 
Mange patienter med hovedpine, migræne, årelange muskulære rygsmerter er blot nogle af de lidelser, der ofte kan afhjælpes med massage. (Når lægen har udelukket anden årsag)

Jeg er i øvrigt også kommet godt over et whiplash/piskesmældslæsion fra 1995 hvor jeg 14 dage efter et cykelstyrt ( ja, der må grines, det var cyklen igen!!) kom i professionelle hænder hos en kiropraktor (røntgenoptagelse samt manipulation og massage) og to akupunktører (nåleakupunktur)

Så alt i alt kan man konkludere, at jeg om nogen på én krop har erfaret at: Man skal IKKE" slå sig til "tåls", eller "lære at leve" med NOGET SOM HELST, før ALT er forsøgt !!!

Solstråle 1

Solstråle 2

Solstråle 3

Solstråle 4

Solstråle 5

Solstråle 6

 

 
 
 
 
Dansk Fysiurgisk Massageskole Akupunktørskolen
Jernbanegade 23 • 9000 Aalborg • T: 28764451 - 26282408 
www.massageskole-aalborg.dk . aalborgmassageskole@gmail.com
 
 
Licensed by Dansk Fysiurgisk  Massageskole Aalborg V.3X-7 
Velkommen Kurser Ansigtsmassage  Bindevævsmassage  De 5 elementer  KALM - massage  Muskeltesten  Indisk hovedmassage  Triggerpunktmassage  Hot/Cold Stone  Øreakupunktur  Mobilisering  Kranio-sacral terapi  Anatomi og fysiologi  Førstehjælp  Skolen Kvalitet  Uddannelser Fysiurgisk massør  Idrætsterapeut (1)  Sportsmassør  Idrætsterapeut  Akupunktør  Undervisere Tina Jensen  Karina Colding  Læger  Fysioterapeuter  Solstrålehistorier Solstråle 1  Solstråle 2  Solstråle 3  Solstråle 4  Solstråle 5  Solstråle 6  Informationer Vilkår Diverse Kontakt / tilmelding Behandling/massage  CMS "TORNADO" © Design-Line Danmark